3F Ferie
5.-10. juli 2026 arrangerer 3F og Laugesens Have årets sjoveste og hyggeligste ferie for familien.
Er du medlem af 3F?
Som medlem af 3F kan du tilmelde dig ferieopholdet – Det er en ferie med masser af sjove aktiviteter for hele familien.
Vi kan allerede nu afsløre, at vi har arrangeret følgende aktiviteter under ferien: Udflugt til Vesterhavet og Nr. Lyngvig Fyr samt kanotur på Vorgod Å.
Årets tema er endnu ikke helt bestemt – men vi kan garantere gode naturoplevelser, bål og rigtig meget hygge!
Du kan hvert år se frem til nærvær med familien, musik, sang, boldspil og hoppeborg. Der er kreativt værksted, plask i swimmingpoolen, og der tændes op i grillen og ved bålstedet. Og det allerbedste: Du som forælder eller bedsteforælder skal ikke selv finde på aktiviteter – alt er planlagt og inkluderet i prisen.
Som at bo på hotel med all inclusive
I skal bo på Laugesens Have, som ligger mellem Herning og Ringkøbing. Alle familier bor på værelser med eget bad og toilet. Sengetøj og håndklæder stilles til rådighed, og alle udflugter og alt forplejning er med i prisen.



Spændende aktiviteter og udflugter!
På 3F Ferie kan du være sammen med familien.
Deltag i alle de programlagte aktiviteter – eller gør som det passer dig! Alle aktiviteter er betalt!
I 2025 havde vi bl.a. følgende aktiviteter og udflugter (programmet for 2026 er under udarbejdelse):
- Tur til Vesterhavet og Nr. Lyngvig Fyr – med stop i Ringkøbing til de ose-lystne!
- Koncert
- Vild natur med naturvejleder Pelle
- Kanotur på Vorgod Å (med instruktør fra Team Nord)
- Tur til WOW-Parken
Derudover kan man spille fodbold, volleyball, tennis, kort-spil, bordtennis, billard – og man kan se film, synge, male, strikke og lave perler eller bare hygge sig med vennerne!
Se reklamevideo om 3F Ferie


Tilmelding og betaling
Tilmelding skal ske i din egen 3F-afdeling. Oplys følgende FIU-nr.: 9123-26-0001
Priser:
Voksne: kr. 3.000,-
Børn 3-17 år: kr. 1.550,-
Børn 0-2 år: gratis
Du betaler først ved ankomsten (Dankort/Mastercard), og der udbetales ikke rejsepenge.
Når du har tilmeldt dig, hører du fra 3F Tillidsvalgte, om du og din familie er én af de heldige, som kommer med på ferien.
Kontakt os
Har du spørgsmål til 3F Ferie eller om Laugesens Have generelt – er du meget velkommen til at kontakte os!
Laugesens Have
Laugesens Have er et kursus- og konferencecenter beliggende ½ times kørsel fra Herning, Holstebro, Ringkøbing og Skjern.
Vi har 65 værelser, 7 mødelokaler, 15 grupperum, 1 restaurant, 2 barmiljøer og en dejlig stor park!
Læs meget mere om centret, som bl.a. benyttes af 3F’s kursusafdeling til afholdelse af forskellige kurser for 3F’s medlemmer:
